Fender CD-60SCE

Kategorier: , Varemærke:

Beskrivelse

CD-60SCE er Fenders bud på en prisbillig western-guitar med pickup, som man kan tilegne sig uden at skulle dykke alt for langt ned i sparebøssen. CD-60SCE er magen til Fender CD-60S, bortset fra at den er bygget med en cutaway-udskæring, der gør det nemmere at bevæge sig over hele gribebrættet, samt et mikrofonsystem leveret af Fishman, så guitaren kan forstærkes eller tilsluttes et lydkort til indspilning.

CD-60SCE er bygget som en stålstrengsguitar i fuld størrelse med en klangkasse, hvor bund og sider er fremstillet i lamineret mahogni, og dækket er udført i massiv gran. Det massive dæk giver CD-60SCE en mere levende klang, som modnes over tid – jo mere man spiller på den. Undersiden af dækket understøttes af en X-bracing (spandekonstruktion), som er skaloperet, så klangen kan folde sig bedre ud. Sadel og stoleindlæg bør normalt være lavet af ben, da ben giver bedre kontakt mellem strenge og klangkasse. På CD-60SCE har Fender dog valgt at bruge Graph Tech Nubone, som er en fremragende erstatning for ben.

Halsen er udført i nato-træ, som har flere klangegenskaber til fælles med mahogni, mens guitarens 20-bånds gribebræt er udført i valnød. Gribebrættet har en udtalt krumning (12″ radius), hvilket giver bedre spilbarhed for den nystartede guitarist. Derudover er mensuren (strengelængden) på 25,3” (643 mm), hvilket er et par millimeter kortere end normalt. Gribebrættet har også en god bredde på 43 mm ved første bånd, så det er nemmere at spille akkorder.

Fender har tænkt sig om og udrustet CD-60SCE med gode, støbte og lukkede stemmeskruer, så guitaren er lettere at stemme og holder stemningen længere.

Mikrofonsystemet består af en forforstærker, som Fender har placeret lettilgængeligt på siden af guitaren, samt en piezo-pickup under stoleindlægget. På forforstærkeren finder du kontroller for volume, bas og diskant, så du kan justere tonen direkte på guitaren. Derudover er der et indbygget stemmeapparat, så du kan stemme guitaren uden at lægge den fra dig.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Fender CD-60SCE”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *