Fender CD-60S westernguitar

Kategori: Varemærke:

Beskrivelse

CD-60S er Fenders bud på en prisbillig western guitar som man kan tilegne sig uden at man skal dykke alt for langt ned i sparebøssen. CD-60S er bygget som en stålstrengsguitar i fuld størrelse med en klangkasse som er fremstillet med bund og sider i mahogni finer og et gran dæk i massivt træ.

Det massive dæk giver CD-60S en mere levende klang som modnes over tid jo mere man spiller på guitaren. Bemærk at CD-60S også fås med finer grandæk så hvis man er interesseret i at gå lidt ned i pris så kan man med fordel tage et kig på Fender CD-60. Undersiden af dækket understøttes af en X-bracing (spandekonstruktion) som er skaloperet så klangen i guitaren kan folde sig bedre ud. Sadel og stoleindlæg bør normalt være lavet af ben, da ben giver en bedre kontakt mellem strenge og klangkasse, men på CD-60S har Fender valgt at bruge Graph Tech Nubone hvilket er en fremragende erstatning for ben.

Halsen er udført i Nato træ, som har en del klangegenskaber tilfælles med mahogni, mens guitarens 20 bånds gribebræt er udført i valnød. Gribebrættet har en udtalt krumning (radius) på 12” hvilket tilgodeser den nystartede guitarist med en mere behagelig spilbarhed. Derudover er mensuren (strengelængden) på 25,3” (643 mm) hvilket er et par millimeter kortere end normalt og gribebrættet har en god bredde på 43 mm ved første bånd så der ikke bliver alt for svært at spille akkorder på CD-60S.

Fender har tænkt sig om og har udrustet CD-60S med gode støbte og lukkede stemmeskruer så guitaren bliver nemmere at stemme og så den forbliver i stemning i længere tid.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Fender CD-60S westernguitar”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *