Beskrivelse
Guild OM-150CE er en fuldmassiv OM-model med dæk af sitkagran samt sider og bund af palisander. Guitaren har et elegant cutaway, som gør det lettere at tilgå de øverste bånd, og herudover er den udstyret med en Fishman AP1-pickup, hvor volumen- og tonekontrol er monteret i lydhullet for lettere adgang til at justere klangen, mens du spiller.
Designelementer som gribebræt og stol af palisander samt saddel og stoleindlæg af ben er med til at give en god og vedholdende tone. Du får også fine æstetiske detaljer som en indlagt rosette af perlemor omkring lydhullet og det ikoniske Chesterfield-emblem, som pryder guitarens hoved.
OM-150CE Natural er en del af Guilds Westerly-kollektion – en hyldest til de år, hvor Guild havde til huse i Westerly, Rhode Island, og blev kendt for deres exceptionelle håndværk. Kollektionen består af fuldmassive guitarer, der alle er fremstillet i Asien, hvilket holder prisen nede – uden at gå på kompromis med kvaliteten.
En guitar, som både er et oplagt valg for den lettere øvede guitarist og en stærk anden-guitar til den professionelle musiker. Der medfølger desuden en robust gigbag, så guitaren kan følge dig – uanset om du sidder i sofaen, er i øvelokalet eller står på scenen.



Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.